Hovedretter

Svinekoteletter med salsiccia-stuffing og salvie

Ugens fredagsopskrift er svinekoteletter med salsiccia-stuffing og salvie. Få opskriften her

Svinekoteletter med salsiccia-stuffing og salvie til 2 personer (40 min)

Så er der luksuskoteletter. De skønne salsicciapølser kan du finde i f.eks. Irma og specialbutikker. De er skønne som ”stuffing” i en kotelet. Det ER jo fredag.
 
INGREDIENSER
2 svinekoteletter, gerne på ben
200 g salsicciapølser
olivenolie
2 fed hvidløg
1 håndfuld salvie, hakket
 
BØNNER
300 g grønne bønner
2 tsk. dijonsennep
2 spsk. flydende honning
2 spsk. hvidvinseddike
2 spsk. olivenolie
salt og peber
 
TILBEHØR
godt brød eller ristede 
kartofler
 
Opskrift - sådan laver du svinekoteletter med salsiccia-stuffing og salvie
 
1 Lav et lille snit ind i koteletterne, og lav en lomme. Klem fyldet ud af pølserne, og fyld det i koteletterne. Steg dem i olivenolie på en varm pande. Krydr med salt. Lad dem stege ved medium varme, til de er gennemstegte, og farsen er færdig. Kom hvidløg på panden, og lad det stege kort. Tilsæt salvie, og steg igen kort.
 
2. Nip imens enderne af bønnerne, og damp dem i kogende, saltet vand i 3-4 minutter. De må ikke være rå. Dræn vandet fra dem, og skyl dem kort i koldt vand.
 
3. Rør sennep, honning, eddike og olivenolie sammen, og smag til med salt og peber. Vend de afdryppede bønner med dressingen, og servér straks svinekoteletterne med bønner til.
 
TIP: Koteletterne kan være svære at få gennemstegte på pande. Du kan evt. brune dem på panden og sætte dem i ovnen ved 180° i ca. 15 minutter, eller til de er gennemtilberedte.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

MANDAG: Pasta med græskar og salvie - Få opskriften her

TIRSDAG: Cæsar med blomkål og kylling - Få opskriften her

ONSDAG: Hakkebøf med bagt græskar, kartofler og dukkah - Få opskriften her

TORSDAG: Bagt ørred med ristet blomkål - Få opskriften her