Hovedretter

Muslingesuppe med kartoffelfritter og chilimayo

Ugens torsdagsopskrift er muslingesuppe med kartoffelfritter og chilimayo. Få opskriften her

Muslingesuppe med kartoffelfritter og chilimayo til 4 personer (1 time)

Køb muslinger friske fra fiskehandleren, og husk at kassere dem, som er åbne, før tilberedningen.
 
INGREDIENSER
2 kg friske blåmuslinger
1 porre
1 fed hvidløg
olivenolie til stegning
2 kviste timian
4 dl hvidvin
1 dl piskefløde
salt og friskkværnet peber
en håndfuld bredbladet 
persille
 
KARTOFFELFRITTER
4 bagekartofler
olivenolie
salt
 
CHILIMAYONNAISE
5 spsk. god mayonnaise
1 spsk. sød chilisauce
 
Opskrift - sådan laver du muslingesuppe med kartoffelfritter og chilimayo
 
Kartoffelfritter: Tænd ovnen på 220°. Skræl kartoflerne; skær dem i både, og kog dem i en gryde med lidt salt i 10 minutter. Fordel dem derefter i et ovnfast fad; dryp med olivenolie, og drys med salt. Sæt dem i ovnen i ca. 20 minutter, til de er gyldne og sprøde.
 
Muslingesuppe: Rens blåmuslingerne. Kassér muslinger, der er åbne og ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordpladen. Rens porren, og skær den i tynde skiver. Pil hvidløg, og snit det i tynde skiver. Svits porre og hvidløg kort i olivenolie i en gryde. Kom muslingerne og timian i gryden. Hæld hvid-
vinen ved, og læg låg på. Damp muslingerne i 2-3 minutter, til de åbner sig. OBS: Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig. Hæld piskefløden ved, og lad det koge ind. Smag til med salt og peber, og drys med friskhakket persille.
 
Chilimayonnaise: Rør mayonnaise sammen med sød chilisauce.
 
Servering: Anret muslingerne i portionsskåle, og fordel flødesaucen over. Servér med kartoffelfritter, chilimayonnaise og evt. en bid brød.
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Perlebygsuppe med kødboller - Få opskriften her

Kartoffelsuppe med kokosmælk og linser - Få opskriften her

Nudelsuppe med svinekød og grønkål - Få opskriften her

Tomatsuppe med ristet rødfisk - Få opskriften her