Hovedretter

Kalkunschnitzel med risotto og sprød skinke

4 personerDet skal du bruge:ca. 600 g kalkunschnitzel (4 stk.)350 g risottoris3 spsk. olie2-4 skalotteløg3 fed hvidløg6 dl vand1 hønsebouillonterning1

4 personer
Mamas madplan 5 4
Det skal du bruge:

ca. 600 g kalkunschnitzel (4 stk.)
350 g risottoris
3 spsk. olie
2-4 skalotteløg
3 fed hvidløg
6 dl vand
1 hønsebouillonterning
1 dl piskefløde
1 dl basilikum
30 g revet parmesanost
salt og peber
6 skiver lufttørret skinke
100 g sukkerærter
6 forårsløg

Tilberedningstid ca. 35 min.

Sådan gør du:

1. Opløs bouillonen i kogende vand. Hak skalotteløg og hvidløg og svits dem derpå i 1 spsk. olie i en tykbundet gryde til de er gyldne. Risene tilsættes og svitses sammen med i 3-4 min. Bouillonen tilsættes og risene simrer videre under låg i ca. 20 minutter. Rør rundt et par gange undervejs, så risene ikke brænder på.

2. Tænd ovnen på 180 grader og læg den lufttørrede skinke på bagepapir og sæt den i ovnen indtil skiverne er sprødstegte, ca. 10-12 minutter.

3. Kalkunschnitzlerne brunes i 1 spsk. olie på en hed pande og steges derpå 2-3 minutter på hver side, krydres med salt og peber og tages af varmen.

4. Rengør sukkerærter og forårsløg, som derpå dampes 2-3 min. i en gryde med ½ l vand tilsat salt og ½ spsk. olie.

5. Når alt væsken er opsuget i risene - efter ca. 20 min. - tilsættes piskefløde og parmesanost. Konsistensen skal være som tyk risengrød (tilsæt evt. lidt vand hvis det er for tørt). Smag til med salt og peber. Hak basilikum og tilsæt den umiddelbart før servering til risottoen. Anret kalkunschnitzlerne lag-vis med sprød parmaskinke oven på risottoen.

Næringsindhold pr. person:
Energi: 3251 KJ (777Kcal)
Energy (KJ) Energy (kcal) Energi (%)
Protein 878 210 27
Kulhydrat 1495 357 46
Fedt 878 210 27

Få opskriften og alle de friske råvarer leveret til døren fra RetNemt.dk. Læs mere om madplaner og måltidskasser.

Læs mere om: