Hovedretter

Hurtig minestrone med kylling og kikærter

Til 4 personer Det skal du bruge: 600 g kyllingeinderfilet2 spsk olie1 stort løg3 fed hvidløg3 gulerødder (ca. 300 g)1 bagekartoffel1 dåse

Til 4 personer
Minestrone

Det skal du bruge:

600 g kyllingeinderfilet
2 spsk olie
1 stort løg
3 fed hvidløg
3 gulerødder (ca. 300 g)
1 bagekartoffel
1 dåse kikærter
2 dåser flåede hakkede tomater
1,2 l vand
4 hønsebouillon terninger
2 knsp chilipulver (½ ml)
salt og friskkværnet peber
75 g spinatblade

Drys: reven parmesanost

Tilbehør: groft brød

Sådan gør du:

Tilberedningstid ca. 40 minutter

1. Rengør og skær grøntsagerne. Hvidløg og løg hakkes fint, gulerødder og bagekartoffel skæres i små tern. Kikærterne skylles og drænes.

2. Dup kødet tørt med køkkenrulle og skær det i tern på 1½x1½ cm. Varm olien i en stor tykbundet gryde og tilsæt kyllingstykkerne, grøntsagerne og kikærterne og svits det til kyllingekødet bliver hvidt på overfladen. Drys med salt og peber.

3. Tilsæt tomater, vand, bouillonterninger og chilipulver. Reducer mængden af chili, hvis du ikke ønsker retten stærk.Bring suppen i kog og lad den simre under låg i 15-20 min. eller til grøntsagerne er møre.
4. Tænd ovnen og lun brødene 3-4 min. ved 220 grader.

5. Skyl spinaten og rør den i suppen lige før serveringen. Anret portionsvis og drys med reven parmesanost.

Spis brødet til.

Næringsindhold pr. person:
Energi: 1832 KJ (438Kcal)
Energy (KJ) Energy (kcal) Energi (%)
Protein 487 116 27
Kulhydrat 930 222 51
Fedt 415 99 23

Få opskriften og alle de friske råvarer leveret til døren fra RetNemt.dk. Læs mere om madplaner og måltidskasser.