hindbærtarteletter
Mad

Hindbærtarteletter med vaniljecreme

10. august 2016
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Har du også en forkærlighed for sprøde, fyldte tarteletter? Så prøv dem i denne søde udgave med friske hindbær og fløjlsblød creme. Her får du opskriften på hindbærtarteletter med vaniljecreme

Hindbærtarteletter med vaniljecreme 12 stk.

Tid: 15 minutter. Hviletid: 30 minutter. Frysetid: 30 minutter. Ovntid: 14 minutter DET SKAL DU BRUGE 125 g smør 75 g flormelis 1 knsp. salt 250 g hvedemel 1 æg 1 metal-muffinsform med 12 huller FYLD 2½ dl piskefløde korn af 1 vaniljestang 3 spsk. flormelis 1½ dl cremefraiche 38 % PYNT 250 g hindbær flormelis PRØV OGSÅ: Er du vild med disse hindbærtarteletter? Så kan du helt sikkert også lide en lækker klassisk jordbærkage. Få opskriften her

Opskrift - sådan laver du hindbærtarteletter med vaniljecreme

1. Smuldr smør, flormelis, salt og mel med fingrene eller i en foodprocessor, til konsistensen er som rasp. Saml dejen med ægget uden at ælte mere end højst nødvendigt. Er dejen for tør, kan du tilsætte 1 spsk. vand. Lad dejen hvile i 30 minutter på køl. 2. Rul dejen ud med kagerulle i 2 cm’s i tykkelse. Udstik 12 cirkler, der passer i muffinformens huller, og læg dejcirklerne i hullerne. Sæt formen i fryseren i mindst 30 minutter. Tænd ovnen på 200°. Sæt formen i ovnen direkte fra fryseren, og bag bundene i 12-14 minutter, til de begynder at tage farve. Afkøl hele muffinformen på bagerist, og vip de kolde bunde ud af formen. 3. FYLD: Pisk fløden til skum. Bland vaniljekorn i flormelis, og rør det i flødeskummet sammen med cremefraiche. Pisk cremen hurtigt sammen, og fordel den i mørdejsbundene. Pynt hver tartelet med hindbær og et lille drys sigtet flormelis. Servér straks. PRØV OGSÅ: Fransk tærte med citroncreme og hindbær

Læs også