Mad

Helstegt kylling med rødder og rødbeder

Ugens onsdagsopskrift er helstegt kylling med rødder og rødbeder. Få opskriften her

HELSTEGT KYLLING MED RØDDER OG RØDBEDER:

Heller ikke i dag er det forberedelserne, der gør retten slow, men den tid den passer sig selv i ovnen.

OPSKRIFT PÅ HELSTEGTA KYLLING MED RØDDER OG RØDBEDER:

2 persillerødder i grove stykker
300 g små kartofler, halverede
3 pastinakker i grove stykker
2 rødbeder i grove stykker
lidt plukket timian
saft af 1 citron
1 spsk. honning
salt

ENDVIDERE:
1 kylling
2 spsk. smør
salt

RØDBEDESKYR:
200 g skyr
75 g fintrevet rødbede
revet peberrod efter smag
salt

HELSTEGT KYLLING MED RØDDER OG RØDBEDER - SÅDAN GØR DU:

Vend grøntsagerne sammen med æble, citronsaft, honning og salt, og bred dem ud i en bradepande. Sæt en rist over. Dup kyllingen tør med køkkenrulle, og fordel smør og salt på den for at få den bedste helstegt kylling. Læg den på risten, og sæt hele balladen i ovnen ved 200° i 50-70 minutter, eller til kyllingen er gennemstegt og rødderne møre. Vend gerne rundt i rødderne undervejs.
Rør skyr med rødbede, peberrod og salt, og servér kyllingestegen med rødder og rødbedeskyr. Gem ca. 300 g plukket kyllingekød til torsdag.
Opskriften er til 2 personer

TIP: Rødbedeskyren kan også bruges som dip eller som spread i en sandwich.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag Tirsdag Torsdag Fredag