Forretter

Sprøde tomattærter med sorte oliven

af Susanne Palmqvist 6. maj 2010
Foto: Anders Schønnemann
Der er rigtig Provence-smag af solmodne tomater og oliventapenade i de lækre tomattærter. Du kan vælge gedeosten fra, hvis du ikke er til det, men det smager ret godt. Tærterne er både hurtige og nemme at lave

Sprøde tomattærter med sorte oliven(4 stk.)

1 rulle Wewalka Butterdej(250 g) eller tilsvarendefrosset dejæg til pensling1 lille glas oliventapenadeaf sorte oliven2 store modne tomatereller ca. 10 cherrytomaterfrisk timian eller rosmarinolivenoliesmå fine salatblade4 små gedeoste i olieeller 1 bæger gedeostecremeekstra fine små sorte olivenTag dejen ud fra fryseren, og rul den ud på bordet (se anvisning på pakken). Stik 8 runde stykker ud på ca. 10-12 cm. Læg de 4 på en plade med bagepapir. Stik en ring ud af de andre med et mindre glas. Læg dem oven på de første stykker dej. Prik med en gaffel, og pensl kanterne med æg. Smør 1 tsk. tapenade på hver, og læg en tyk skive tomat ovenpå (eller 4 halve små tomater). Krydr med timian, og dryp med lidt olie (resten af dejen kan laves til små appetizere med lidt tapenade og en tomat). Bag tærterne midt i en 200° varm ovn i ca. 15 minutter. De skal være gyldne og hævet flot op i kanten. Lad dem køle af på en rist. Servér dem nybagte (men ikke varme) på en lille salatbund. Kom lidt gedeost på toppen, og pynt med krydderurter, salat og evt. sorte oliven.Et glas rosé smager skønt til.

RELEVANTE LINKS

Grillet vagtel
Madplan