Forretter

Crostini med gedeost og ærter

af Louisa Lorang 10. maj 2011
Foto: Anders Schønnemann
Vælg en god, blød gedeost, f.eks. en crottin de chavignol. Beregn 30-50 g ost pr. person, alt efter appetit, og hvor store ostefans I er

½ ciabattaflutelidt olivenolie1 fed hvidløgflagesalt

ENDVIDERE:200 g ærter, optøede50 g cremefraiche 18 %1-2 spsk. citronsaftsalt1 frisésalat1 stor håndfuld mynteblade, plukkedelidt god olivenolie3-6 stykker blød gedeost

Skær flutet i lange, aflange skiver, 12 stk. i alt. Dryp dem med olivenolie, og gril dem på en varm grillpande. Gnid de grillede brød med hvidløg, og krydr dem med salt.Blend imens ærter med cremefraiche, og smag ærtecremen til med citron og salt.Pluk salaten - de groveste, mørke blade kasseres. Brug de fine lysegrønne blade. Skyl salaten grundigt, tør den, og vend den med mynteblade og virkelig god olivenolie. Sæt en lille gedeost eller ½ på hvert sit stykke grillet brød, og sæt dem i ovnen under grillen i et par minutter, til overfladen er let brun og varm. Eller brug en creme brulée-brænder.Anret salaten med gedeoste-crostini og ærtepuré, og servér straks med resten af de grillede brød til.

RELEVANTE LINKS