Desserter

Vaniljeparfait med citron, marengs og karamelsauce

Skøn isdessert!




4 pasteuriserede æggeblommer (2 bægre)
50 g flormelis
Kornene fra en 1 stang god vanilje
Fintrevet skal af ½ økologisk citron
½ liter piskefløde

Marengs:
(ca. 20 stk.)
3 pasteuriserede æggehvider
(2 bægre)
150 g sukker
evt. 4 dråber frugtfarve

Pynt:
Små sølv- og guldkugler

Karamelsauce:
120 g sukker
2 dl kogende vand

Pisk æggeblommerne lyse og seje med flormelis, tilsæt vaniljekorn og citronskal, og pisk godt. Pisk fløden stiv, og vend den forsigtigt i æggeblommerne til en let og luftig creme.

Hæld cremen i runde forme (gerne silikone, så isen er nem at få fri). Frys den i minimum 4 timer eller natten over.

Pisk æggehviderne stive med sukker, tilsæt evt. lidt rød frugtfarve. Kom den luftige masse i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt den ud på en bageplade belagt med bagepapir.

Bag marengsene i en 150° varm ovn i 10 minutter. Sluk ovnen, drys med pynt, og lad kagerne stå og tørre i et par timer eller til næste dag.

Karamelsauce: Hæld sukkeret i en gryde, lad det smelte langsomt, hæld vand på (pas på, det sprøjter), og kog karamellen, til den er smeltet og jævn. Afkøl den let, og servér den til skiver af parfait og marengs.

Læs mere om: