Desserter

Nektarinkage på sprød butterdej

Nektarinkage er en nem og fristende sommerkage, som også kan laves med andre frugter og søde bær – eller måske en herlig blanding. Du bestemmer!

Nektarinkage på sprød butterdej til 6-8 personer

Tid: 20 minutter. Bagetid: 25 minutter.

DET SKAL DU BRUGE TIL NEKTARINKAGE
1 pakke butterdejsplader (ca. 425 g)
1 æg
2 spsk. flormelis
2 dl piskefløde
2 dl cremefraiche 38 %
skal af 1 usprøjtet citron
2 spsk. flormelis
korn af 1 vaniljestang
6 nektariner
 

Opskrift - sådan laver du nektarinkage på sprød butterdej

 
1. Tænd ovnen på 200°, og beklæd en bageplade med bagepapir. Lad butterdejspladerne tø op på køkkenbordet i 15-20 minutter. Læg butterdejspladerne på bagepladen ved siden af hinanden med overlap, og tryk dem sammen til en firkant på ca. 30 x 30 cm. Ombuk kanten 1 cm hele vejen rundt, så kanten er tykkere end bunden. Prik bunden med en gaffel. Pensl bunden og kanterne med sammenpisket æg. Drys hele bunden med flormelis. Bag bunden sprød og gylden i ovnen i 20-25 minutter. Lad bunden køle af.
 
2. Pisk fløden til skum, og rør cremefraiche i. Vend fintrevet citronskal, flormelis og vaniljekorn i flødecremen. Fordel cremen på tærtebunden. Skær nektarinerne i smalle både, læg dem tæt oven på cremen, og servér straks den friske nektarinkage.
 
PRØV OGSÅ: Rabarberkage med mandelmarengs
 
 
Læs mere om: