Desserter

Is med mandler, svesker og chokolade

af Camilla Zarah Lawes 2. november 2010
Foto: Lars Ranek
Portvin, svesker, mandler og chokolade - så får du ikke en bedre efterårsdessert

(4 personer)SYLTEDE SVESKER:100 g svesker uden sten1½ dl portvinISCREME:½ liter piskefløde2 stjerneanis75 g sukker4 æggeblommer100 g syltede svesker60 g ristede mandelflager (gem ¹/ til pynt)50 g hakket mørk chokolade (gem lidt til pynt)PYNT:mandelflager og hakket chokolade (fra før)Kom svesker og portvin i en gryde, giv det et opkog, og stil det køligt, gerne natten over. Skær sveskerne i små mundrette stykker.Kog fløden op med stjerneanis, og tag det fra varmen. Pisk sukker og æggeblommer helt hvidt, og hæld forsigtigt den varme fløde over cremen, mens du pisker. Kom det tilbage i gryden, og legér det over svag varme. Fjern stjerneanissen. Frys massen i en ismaskine (eller frys den i fryseren, hvor du rører i den hvert 20. minut), til den er tyk som softice (det tager ca. en time i fryseren). Vend svesker, mandler og chokolade i. Frys isen færdig i en 1-liters form i minimum 3 timer. Servér isen pyntet med grofthakket chokolade og mandler sammen med et glas portvin.RELEVANTE LINKS