Desserter

Luksuskoldskål og ristede rugbrødstrekanter med lakrids

Koldskålen er cremet og fyldig, og de sprøde rugbrødstrekanter giver den et skønt modspil med smagen af lakrids.

Luksuskoldskål og ristede rugbrødstrekanter med lakrids til 4 personer

 
Indsendt af Gitte Glud Heiredal, Randers
Tid: 15 minutter. Ovntid: 10 minutter.
 
DET SKAL DU BRUGE
3 spsk. rørsukker
3 æggeblommer, gerne pasteuriserede
korn af 1 vaniljestang
saft af ½ citron
1 l ymer, tykmælk, A38 el.lign.
1½-2 dl piskefløde
 
RISTEDE RUGBRØDSTREKANTER
200 g rugbrød
1 spsk. smør
1 spsk. lakridspulver
 

Opskrift - sådan laver du luksuskoldskål og ristede rugbrødstrekanter med lakrids

 
1. Pisk sukker, æggeblommer og vaniljekorn luftigt. Rør citronsaft og ymer i æggemassen, og tilsæt fløden under omrøring. Stil koldskålen på køl.
 
2. Ristede rugbrødstrekanter: Skær rugbrødet i meget tynde skiver. Halvér skiverne på tværs 2 gange, så du får 4 trekanter af hver skive. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Forvarm ovnen til 200°. Smelt smørret. Pensl brødtrekanterne med smør, og drys med lakridspulver. Rist brødet sprødt i ovnen i 8-10 minutter. Servér koldskålen med de ristede rugbrødstrekanter.
 
Få flere opskrifter på koldskål her

Jordbærkoldskål med fløde og ingefærbiscotti – Få opskriften her

Koldskål uden sukker med jordbær og skyr – Få opskriften her

Citronkoldskål med rabarber-swirl og nøddecrunch – Få opskriften her