Desserter

Limekoldskål med honningristet havre

Frisk og lækker koldskål – også som et lidt frækt morgenmåltid!

Limekoldskål med honningristet havre til 4 personer (12 min)

INGREDIENSER
3 pasteuriserede æggeblommer
5 spsk. rørsukker
korn af 1 vaniljestang
½ l kærnemælk
½ l tykmælk
saft og skal af 2 limefrugter
 
HONNINGRISTEDE HAVREFLAGER
200 g grovvalsede havregryn
3 spsk. flydende honning
10 g smør
 
PYNT
evt. citronmelisse
 

Opskrift - sådan laver du limekoldskål med honningristet havre

 
1. Pisk æggeblommer og sukker godt sammen med en elpisker, og rør vaniljekorn i. Rær kærnemælk, tykmælk, lime-saft og limeskal i æggemassen med en ske til en jævn og ensartet koldskål. Sæt på køl.
 
2. Honningristede havreflager: Rist havregryn på en tør pande, til de er gyldne og sprøde. Tilsæt honning og smør, og rør godt med en træske i et par minutter. Fordel de honningristede havregryn på et stykke bagepapir, og lad dem køle af.
 
3. Servér koldskålen i små skåle drysset med de ristede havreflager, og pynt evt. med citronmelisse.
 
PRØV OGSÅ: Koldskål-is med bær og knas
 
Læs mere om: