Desserter

Jordbærkoldskål med lakrids

19. maj 2014
af Mai Knauer
Foto: Columbus Leth
Nyd koldskålen på traditionel vis, eller servér den i et glas med sugerør.

Jordbærkoldskål med lakrids til 4 personer (12 min)

INGREDIENSER 3 pasteuriserede æggeblommer 5 spsk. rørsukker korn af 1 vaniljestang ½ l tykmælk saft og skal af 1 usprøjtet citron 250 g jordbær ½ l kærnemælk 2-3 tsk. lakridspulver   Opskrift - sådan laver du jordbærkoldskål med lakrids   Pisk æggeblommer og sukker godt sammen med en elpisker til en lys og luftig masse. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og rør dem i æggemassen sammen med tykmælk, friskpresset citronsaft og fintrevet citronskal til en ensartet koldskål. Rens jordbærrene, og blend dem sammen med kærnemælken. Rør den blendede jordbærmasse i koldskålen, og stil den i køleskabet, til den skal serveres. Servér jordbærkoldskålen kold med et drys lakridspulver på toppen.   Tip: Du kan bruge alle slags bær og blød frugt til at give koldskålen smag og farve. Prøv en anden gang med f.eks. hindbær, blåbær, nektariner eller netmelon.  

PRØV OGSÅ: Kolsdkål-is med bær og knas