DET SKAL DU BRUGE
3 æg
120 g sukker
60 g kartoffelmel
60 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. vaniljepulver
1 briochebageform, ca. 22 cm i diameter
POCHEREDE PÆRER
4 pærer
1 usprøjtet citron
200 g sukker
1 l vand
BROMBÆRSYLT
250 g brombær
3 spsk. sukker
½ tsk. vaniljepulver
½ dl vand
½ spsk. majsstivelse, f.eks. Maizena
saft af ½ citron
TIL SERVERING
vaniljeis eller vaniljecreme
Opskrift - sådan laver du fyldt formkage med pocherede pærer og brombærsylt
1. Tænd ovnen på 180°. Pisk æg og sukker luftigt og hvidt med en elpisker. Sigt kartoffelmel, hvedemel, bagepulver og vaniljepulver i, og fold det forsigtigt ind i dejen. Fordel dejen i en bradepande beklædt med bagepapir, og bag den i ovnen i 10-12 minutter, til den er let gylden.
2. POCHEREDE PÆRER: Skræl og halvér pærer. Skær citronen i skiver. Bring sukker, citronskiver og vand i kog. Tilsæt pærer, og skru lidt ned for varmen. Lad dem pochere (småkoge) i ca. 15 minutter, til de er møre. Tiden afhænger af, hvor modne pærerne er.
3. BROMBÆRSYLT: Skyl brombær, og kog dem op sammen med sukker, vaniljepulver og vand i en gryde. Lad det koge i 5 minutter. Rør majsstivelse ud i meget lidt koldt vand, og rør det i brombærrene. Lad blandingen koge i yderligere 2-3 minutter. Smag til med citronsaft.
4. SAMLING AF KAGEN: Skær lagkagebunden i 2 dele, og tryk den ene bund ned i brioche
bageformen, så den dækker hele formen. Smør ¹/³ af brombærsylten på bunden, og læg et lag pærer i. Gentag med resten af brombærsylt og pærer. Læg til sidst den anden halvdel af lagkagebunden oven på formen, så den lukker tæt. Sæt kagen på køl, og lad den trække (gerne under pres) i mindst 3 timer og gerne natten over.
5. SERVERING: Vend kagen ud af formen, og servér med vaniljeis eller vaniljecreme.
TIP: At pochere betyder at småkoge i 90°-95° varm væske.