Desserter

Brombærkage med perlesukker

Lækre små kager med brombær - spis dem lune med god vaniljeis til

Brombærkage med perlesukker til 6 personer

INGREDIENSER

MØRDEJ
125 g usaltet smør
75 g flormelis
1 knsp. salt
250 g hvedemel
1 æg
 
FYLD
250 g brombær
75 g sukker
1 knsp. salt
saft og skal af 1 usprøjtet citron
1 æg til pensling
2-3 spsk. perlesukker
 

Opskrift - sådan laver du brombærkage med perlesukker

 
1. Mørdej: Kom det bløde smør i en foodprocessor, og blend, til smørret er cremet. Tilsæt flormelis, salt og mel, og blend, til dejen er som rasp. Tilsæt ægget, og blend, til dejen netop samler sig. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i mindst ½ time.
 
2. Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord til et rektangel. Skær dejen i 6 lige store stykker. Pensl kanterne med vand. Tænd ovnen på 200°.
 
3. Fyld: Bland brombær, sukker og salt i en skål. Riv og pres citronen. Rør citronsaft og -skal i bærblandingen. Læg et par skefulde bær på midten af hvert dejstykke. Fold dejen sammen hen over fyldet. Pensl med sammenpisket æg, og drys med perlesukker. Skær et par snit i hver kage. Bag dem i ovnen i 35-40 minutter, til de er gyldne, og frugtsaften bobler. Afkøl dem på en bagerist.
 
PRØV OGSÅ: Mandelkage med brombær
 
Læs mere om: