

Æbletærte med skyrcreme
24. august 2015TID: 1 TIME
Ingredienser til æblekage med skyrcreme:
1 kg æbler
50 g smør
75-100 g sukker
1 rulle tærtedej
250 g skyr eller mascarpone
2 spsk lys sirup eller honning
1 tsk vaniljesukker
3 blade husblas
1 dl æblejuice
PYNT:
1 dl ribsgelé
4 brombær
LÆS OGSÅ: Æblekage med creme
Fremgangsmåde:
Skræl og skær æblerne i både.
Varm smørret på en pande med sukker, og vend æblerne heri, til de bliver bløde.
Tænd ovnen på 200 grader.
Rul dejen let ud og fordel den i 6 mindre tærteforme, diam. 8-10 cm, eller 1 stor form, diam. 25 cm. Bruges en stor form, er det ikke nødvendigt at rulle dejen ud.
Dæk dejen med bage-papir og bageærter eller tørrede bønner og bag den i ca. 15 min. Fjern bageærterne og giv bunden ca. 5 min. mere. Afkøl helt.
Smag skyren til med sirup og vanilje.
Udblød husblassen i vand.
Lun juicen og opløs den bløde husblas heri. Vend med skyren og fordel cremen i tærtebundene og sæt på køl, til cremen er stivnet.
Læg de stegte æbler på bunden.
Varm geléen op og fordel over æblerne og pynt evt. med bær.
LÆS OGSÅ: Blommekage med marcipan og appelsincreme
15 kager og desserter med sommerbær
