Chokonuts med peanutbutter ca. 20 stk.
Tid: 20 minutter. Frysetid: 2 timer. Chokoladerne her kan sagtens laves med andre typer nøddesmør, f.eks. hasselnødde- eller cashewnøddesmør, der kan købes i helsekostbutikker.
DET SKAL DU BRUGE 70 g peanutbutter 1 spsk. kokosolie 50 g peanuts 2 tsk. Sukrin 1 knsp. vaniljepulver 1 form, 10 x 10 cm
TIL SERVERING 100 g mørk chokolade 70 % 1 spsk. peanuts
Opskrift - sådan laver du chokonuts med peanutbutter
1. Smelt peanutbutter sammen med kokosolie. Rør grofthakkede peanuts i. Tilsæt Sukrin og vaniljepulver, og bland det hele godt sammen. Hæld blandingen i en form beklædt med husholdningsfilm, og stil den i fryseren i 2 timer, til massen er fast. 2. Servering: Skær nøddemassen i mundrette bidder. Smelt chokoladen over vandbad, og overtræk bidderne med chokolade. Drys med hakkede peanuts, og stil på køl, til de har sat sig.
Næringsindhold pr. stk. Energi: 89 kcal
Protein: 2 g
Fedt: 6,9 g
Kulhydrat: 5,3 g
Kostfibre: 0,8 g
PRØV OGSÅ: LCHF-opskrift - lav selv lækre snickers