Brød

Ungarnsk brød med hvidløg

af Susanne Palmqvist 7. september 2009
Foto: Anders Schønnemann
På de små ungarnske restauranter i ”paprikadistriktet”, får man serveret disse brydebrød før maden, sammen med et lille glas Palinka. Palinka er en stærk snaps lavet på frugter. Jeg synes, brødet er godt som en lille appetizer, med lidt ost og pølse, eller som madbrød til supper og salater. Det smager nemlig rigtig godt

(2 brød bagt i små spring-forme, eller 1 stort)4 dl lunkent vand 20 g gær2 tsk. salt2 tsk. mild paprika1 spsk. olieca. 10 dl Hvedemel Ekstra (ca. 600 g), Bornholmsk Hvedemel, med 30 % durumhvedeENDVIDERE:2 fed hvidløg, fintrevetca. 2 spsk. olivenolieRør gæren ud i det lunkne vand. Rør krydderier og olie i. Tilsæt melet, lidt ad gangen, til du har en smidig dej. Ælt den igennem på bordet med melede hænder, men uden at den bliver for tør. Lad den hæve tildækket i 1 time.Ælt dejen let igennem på bordet. Del dejen i 14 stk., og tril dem til små boller. Læg dem i smurte runde forme, 7 i hver. Lad dem hæve tildækket igen i 20 minutter.Bag dem i en 200° varm ovn i 30-40 minutter. Tag dem ud, og dryp dem på toppen med en blanding af olie og hvidløg. Lad dem køle af. Kan fryses, men er så bedst uden olien.