Brød

Super-rugstykker

af Susanne Palmqvist 1. februar 2010
Foto: Anders Schønnemann
Super sunde og lækre brød til madpakken. Det er det gode mel, der giver smagen. Ja du skal købe mange slags, men du får hurtigt smag for at bage mere. Tro mig

(12-16 stk.)1½ dl økologiske knækkede rugkerner (fra Skærtoft Mølle, www.skaertoft.dk)3 dl vand1 spsk. salt2 dl yoghurt naturel2 spsk. raps- eller olivenolie1 spsk. honning eller maltsirup15-20 g gær150 g groftrevne gulerødder1 dl solsikkekernerevt. 2 tsk. st. fennikelfrø100 g økologisk fintsigtet rugmel eller fuldkornsrugmel150 g økologisk fuldkornshvedemel250-300 g økologisk fint hvedemelSkyl rugkernerne, og kog dem i 5 minutter med vandet. Lad dem køle af til lunkent. Rør salt, yoghurt, olie og honning/sirup i. Mærk efter, at det kun er fingervarmt, og rør så gæren i. Rør de øvrige ting i, undtagen hvedemelet. Rør rigtig godt. Slut af med så meget hvedemel, at dejen stadig kan røres i skålen, men den skal ikke være våd - og melmængden kan variere! Drys med lidt mel, og læg film og et viskestykke over. Stil skålen i køleskab i 4-8 timer.Vip dejen ud i en 2-3 cm tyk firkant på en plade med bagepapir. Drys med solsikkekerner og mel. Lad den stå og temperere i en time. Forskær hurtigt dejen i firkanter (ikke helt igennem) med en kniv dyppet i mel. Varm ovnen til 225°. Smid lidt vand i bunden. Bag brødet i ca. 25 minutter på næstnederste rille.Lad det køle af på rist. Kan fryses.