
Billig mad: Tundeller med nudelsalat
13. marts 2013Tundeller med nudelsalat (Tid: 30 min.)
Ingredienser
(4 pers.)
2 dåser tun, i olie eller vand
2 æg
2 fed hvidløg
60 g revet gulerod + 3 gulerødder
50 g havregryn
1 spsk chilisauce
Salt, peber
Solsikkeolie
250 g nudler
1 bdt forårsløg
Chilisauce, evt. sød
Evt. Nigella/sesamfrø
Fremgangsmåde
Pres væden fra tunen, hæl den i en skål og mos den med en gaffel. Tilsæt æg, presset hvidløg, gulerod, havregryn, chilisauce, salt og peber. Rør farsen godt sammen, til den bliver lind og ensartet og sæt den evt. på køl i ca. 30 min. Form farsen til små deller på størrelse med valnødder og steg dem sprøde og gyldne i solsikkeolie i 3-5 min. på hver side. Læg dem til afdrypning på køkkenrulle.
Kog nudlerne efter anvisning på pakken.
Skræl og riv de tre gulerødder groft. Rens og skær forårsløgene i skiver.
Vend nudlerne med chilisauce, lidt solsikkeolie, gulerødder og forårsløg og drys evt. med Nigellafrø.