Belgiske vafler med kikærter
Mad

Belgiske vafler med kikærter

18. august 2023
Linn Grubbström
Foto: Stine Christiansen
Kikærter gør den her dessert en smule sundere. I opskriften gemmer sig en halv dåse kikærter, så den søde snack mætter ekstra godt.
8 stk
Tid i alt 40 min

Dej

  • 180 g hvedemel
  • 30 g havregryn
  • 40 g sukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • ½ dåse kikærter
  • 2½ dl sødmælk
  • 3 æg
  • 1 usprøjtet citron
  • 125 g smør
  • 1 vaffeljern (gerne til belgiske vafler)

Rabarberkompot

  • 200 g rabarber
  • 40 g sukker
  • ½ tsk. Vaniljesukker
  • 2 stjerneanis

Til servering

  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 2 spsk. flormelis

Opskrift - Sådan laver du belgiske vafler med kikærter

Har du ikke et belgisk vaffeljern, kan du sagtens bruge et almindeligt vaffeljern. Den eneste forskel er, at antallet af vafler kan variere, hvis dit vaffeljern er lidt større eller mindre.

  1. Rabarberkompot: Tænd ovnen på 175°. Rens rabarberne godt, og skær dem i 1 cm tykke skiver. Vend rabarber, sukker, vaniljesukker og stjerneanis sammen i et ovnfad. Bag rabarberne i ovnen i 15-20 minutter, til de er møre.

    Hæld rabarberne i en skål, og afkøl dem. Opbevar rabarberkompotten i køleskabet.
  2. Dejen: Rør mel, havregryn, sukker, bagepulver, salt og kardemomme sammen i en stor skål.
  3. Dræn kikærterne, skyl dem godt i en sigte, og afdryp. Blend kikærter og mælk til en jævn og ensartet creme i en blender. Pisk kikærtecremen sammen med de tørre ingredienser i en skål med en elpisker.
  4. Tilsæt æggene, og pisk dejen sammen.
  5. Skyl citronen, riv skallen fint, og vend den i dejen.
  6. Smelt 100 g smør i en gryde, og vend det i dejen.
  7. Pensl vaffeljernet med det sidste smør, og bag vaflerne gyldne.
  8. Severing: Servér vaflerne med rabarberkompot og en klat cremefraiche, og drys med flormelis.

Har du et arrangement om hjørnet, anbefaler vi, at du overrasker dine gæster med vores vaffellagkage med marcipan og kirsebær.

Læs også