https://imgix.femina.dk/media/213e24be558e42b0b141f2d9dbc1b5e0.jpg
Mad

Asiatiske frikadeller med sprøde grøntsager

28. april 2011
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Pas på disse frikadeller, de forsvinder meget nemt, mens du vender ryggen til. Kødet må helst ikke være for magert, så de bliver tørre. Frikadellerne er også super gode på en buffet, og kan steges færdige i ovnen efter bruning

(4 personer )
DRESSING:
1 dl mayonnaise
1 spsk. limesaft
1 -2 spsk. chilisauce
finthakket koriander

SALAT:
fintstrimlede gulerødder
fintsnittet rød peberfrugt
fine spirer
fintsnittet sprød salat

FRIKADELLER:
500 g hakket svinekød, 6-8 %
½ spsk. majsstivelse
3 spsk. sød chilisauce
2 spsk. soja
2 fed presset hvidløg
2 cm frisk revet ingefær
fintrevet skal af 1 lime
2 spsk. friskhakket
koriander
2 spsk. frisk hakket
basilikum
1 nip sukker
olie til stegning

TILBEHØR: evt. Løse ris
eller nudler

Rør først dressingen af mayonnaise, chilisauce og limesaft, og smag den til med hakket koriander. Gør grøntsagerne klar, og stil dem koldt. Rør kødet med alle de øvrige ingredienser. Laver du farsen i god tid, skal de friske krydderurter først i til allersidst! Tril farsen til små frikadeller med våde hænder, og læg dem på et fugtigt bræt. Varm lidt olie op på en stor pande, og steg ca. halvdelen ad gangen. Ryst panden næsten hele tiden, da de hurtigt bliver mørke. Dæmp varmen, og steg dem færdige. Servér dem varme/lune med salat og dressing.

RELEVANTE LINKS

https://imgix.femina.dk/legacy/media/c85d6793e990471494c0a56c8efa4ed8.jpg
null
https://imgix.femina.dk/legacy/media/482dfcd36ddf4a76b3fbc963c23cf8f1.jpg

Læs også