burger
Aftensmad

Tomat-burger med avocadomos og ovnstegte kartofler

11. august 2016
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Skift burgerbollen ud med en stor rød tomat. Det er både lækkert og sundt. Her får du opskriften på tomat-burger med avocadomos og ovnstegte kartofler

Tomat-burger med avocadomos og ovnstegte kartofler til 4 personer

Tid: 25 minutter. Ovntid: 35 minutter   DET SKAL DU BRUGE 500 g hakket oksekød 1 spsk. solsikkeolie til stegning salt og friskkværnet peber 4 bøftomater 1 rødløg 1 bundt koriander   AVOCADOMOS 3 modne avocadoer saft og skal af 1 usprøjtet limefrugt 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 fed hvidløg salt og friskkværnet peber   OVNSTEGTE KARTOFLER 4 bagekartofler 1 spsk. solsikkeolie salt og friskkværnet peber   TIL SERVERING 1 limefrugt   PRØV OGSÅ: Portobello-burger med hotte peberfrugter  

Opskrift - sådan laver du tomat-burger med avocadomos og ovnstegte kartofler

 

1. OVNSTEGTE KARTOFLER: Tænd ovnen på 180°. Skrub kartoflerne, og skær dem i grove stykker. Fordel dem i et ovnfast fad, dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag dem møre i ovnen, det tager ca. 35 minutter.   2. AVOCADOMOS: Flæk avocadoerne, fjern stenen, og pres avocadokødet ud i en skål. Rør det sammen med limesaft og fintrevet limeskal. Tilsæt cremefraiche og knust hvidløg, og bland godt. Smag til med salt og peber.   3. Form 4 runde kugler af det hakkede oksekød. Mas dem let, og steg dem i olie på en pande. Krydr med salt og peber. Skyl tomaterne, og skær dem over på tværs. Fjern kernerne med en teske. Pil og skær rødløget i tynde skiver. Byg burgeren op af tomatbund, bøf, løgringe, korianderblade og tomatlåg. Servér med kartofler, avocadomos og limefrugt skåret i både.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Tortilla med majs, avocado og tigerrejer

Tirsdag: Svinemørbrad med bagte jordskokker, grøn salat og groft brød

Onsdag: Svamperisotto og salat med grillet squash og oliven

Torsdag: Ristet sandwich med tomat og kylling