makrel
Aftensmad

Makrel på ciabattabrød med ærtepesto

26. maj 2016
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Røget makrel får en let og frisk smag, når den røres sammen med skyr og purløg. Her får du opskriften på makrel på ciabattabrød med ærtepesto

Makrel på ciabattabrød med ærtepesto til 4 personer

Tid: 20 minutter. Ovntid: 10 minutter

DET SKAL DU BRUGE TIL MAKREL 1 røget makrel 2 dl skyr 1 bundt purløg salt og friskkværnet peber   ÆRTEPESTO 200 g friskbælgede ærter (eller grønne ærter fra frost) 1 bundt dild ca. 1 dl olivenolie 100 g Vendsysselosten eller parmesan   TIL SERVERING 2 ciabattabrød lidt olivenolie 1 pose grøn salat 1 bundt radiser   PRØV OGSÅ: Røget makrel med spinatomelet  

Opskrift - sådan laver du makrel på ciabattabrød med ærtepesto 

  1. ÆRTEPESTO: Blend ærter og dild med olivenolie til en grov pesto i en minihakker eller blender. Hak osten groft, og blend den med i pestoen.   2. MAKREL: Befri makrellen for skind og ben, og pluk kødet i små stykker. Rør makrelkødet med skyr. Hak purløg fint. Bland purløg i makrelcremen, krydr med salt og peber.   3. SERVERING: Tænd ovnen på 200°. Flæk ciabattabrødene, og pensl skærefladen med olivenolie. Rist brødene i ovnen i 8-10 minutter, til de er sprøde og gyldne. Skær brødene i 8 stykker. Skyl og tør salaten. Rens radiserne, og skær dem i skiver. Smør brødene med ærtepesto. Læg salat og makrelcreme på, top med radiser, og servér.   Få mere mad-inspiration i Faktas tilbudsavis
fakta
madplan