Aftensmad

Lyn-pakoras i fladbrød

af Louisa Lorang 4. maj 2009
Foto: Anders Schønnemann
Let og lækkert med et strejf af Mellemøsten

Opskriften er til 2 personer

Lyn-pakoras i fladbrød:300 g kogte, pillede kartofler2 dl ærter, optøede100 g grønne bønner skåret i mindre stykker1 løg i både1 grøn chili, hakket (med eller uden kerner efter smag)1 tsk. salt1 tsk. stødt koriander1 tsk. stødt spidskommen½ dl mel2 spsk. citronsaft1 dl vandOlie til stegning

2 fladbrød1 hovedsalat1 rødløg, hakket

Tilbehør:chilisaucedrænet yoghurt 10 %

Blanchér bønnerne i 2 minutter i spilkogende vand. Mos dem groft med en gaffel, og bland dem med ærter, kartofler, løg og chili. Bland salt, koriander, spidskommen og mel sammen. Rør citronsaft med vand, og rør væsken i melblandingen, til massen er jævn. Bland grøntsagerne i, form små kugler af massen, og steg dem i rigeligt olie på en varm pande, til de er gyldne og sprøde. Vend dem jævnligt. Lad dem dryppe af på køkkenrulle. Lun fladbrødene, og fyld dem med salat, løg og pakoras. Servér straks med chilisauce til og drænet yoghurt.

Lyn-pakoras i fladbrød er del af en ugemenu. Se hele menuen her