kyllingelår
Aftensmad

Kyllingelår og helstegt græskar med pesto

af Emma Martiny 1. februar 2018
Foto: Nina Malling
En flot servering, hvor det helstegte græskar troner på bordet, og det bløde indhold kan løftes ud med en ske. Og så tager det ingen tid at forberede. Her får du opskriften på kyllingelår og helstegt græskar med pesto

Kyllingelår og helstegt græskar med pesto 

Tid: 15 minutter. Ovntid: I alt 1 time og 35 minutter Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE 4 hele kyllingelår (med overlår) 1 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber  
  HELSTEGT GRÆSKAR 1 stort hokkaidogræskar salt og friskkværnet peber  1 lille glas grøn pesto 2 kugler frisk mozzarella  
  TIL SERVERING brød   PRØV OGSÅ: Kyllingelår med fennikelsalat  

Opskrift - sådan laver du kyllingelår og helstegt græskar med pesto

  1. HELSTEGT GRÆSKAR: Tænd ovnen på 200°. Skrub græskarret, og skær forsigtigt toppen af med en skarp kniv. Brug en ske til at fjerne kernerne, og placér derefter græskarret i et tærtefad. Kværn salt og peber ned i hullet, og hæld pestoen i. Smør pestoen godt op ad siderne, og læg mozzarellaen i hullet.  Sæt græskartoppen på igen, og bag græskarret i ovnen i 1 time. Tag græskarret ud af ovnen, tag toppen af, og skru ovnen ned på 180° varmluft. Bag græskarret uden låg i yderligere 30-35 minutter, så osten smelter helt.   2. Smør kyllingelårene ind i olie, og krydr med salt og peber. Læg lårene i et ovnfast fad, og steg dem i ovnen sammen med græskarret i 35-40 minutter, indtil kødet er gennemstegt og skindet sprødt. Servér med brød.    

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Cannelloni med spinatfyld og ricotta – Få opskriften her

Onsdag: Minestronesuppe – Få opskriften her

Torsdag: Røstipande med røget laks – Få opskriften her

Fredag: Musaka med græsk salat – Få opskriften her