Kyllingehakkebøf og græsk salat med mozzarella til 4 personer
Tid: 30 minutter
DET SKAL DU BRUGE
500 g hakket kyllingekød
1 spsk. tørret oregano
2 spsk. rapsolie
salt og friskkværnet peber
GRÆSK SALAT MED MOZZARELLA
10 store tomater
2 grønne peberfrugter
½ agurk
100 g sorte oliven med sten
200 g frisk mozzarella
2 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
3 tsk. tørret oregano
salt og friskkværnet peber
RUGBRØDSCHIPS
4 tynde skiver rugbrød
1 tsk. olivenolie til stegning
salt
PRØV OGSÅ: Kyllingehakkebøf smager skønt med det gør en god klassisk hakkebøf også. Få opskriften på hakkebøf med grove fritter og chilimayo
Opskrift - sådan laver du kyllingehakkebøf og græsk salat med mozzarella
1. Ælt kødet med oregano. Del kødet i 4 portioner, form dem til kugler, og tryk kuglerne let flade. Pensl bøfferne med olie, og steg dem på en (grill)pande i ca. 6 minutter på hver side. Vend dem flere gange, så de ikke bliver brændte. Tag bøfferne af panden, og krydr med salt og peber.
2. GRÆSK SALAT MED MOZZARELLA: Skyl tomaterne, og skær dem i store tern. Rens peberfrugterne, og skær dem i tynde ringe. Skyl agurken, og skær den i stave på 5 cm. Bland forsigtigt grøntsagerne med oliven. Smuldr mozzarella over salaten. Dryp med olie, og krydr med knust hvidløg, oregano, salt og peber.
3. RUGBRØDSCHIPS: Skær rugbrødsskiverne i kvarter. Steg dem sprøde i olie på en pande; drys med salt, og servér som tilbehør til kyllingebøffer
Få mere mad-inspiration i Faktas tilbudsavis 