Aftensmad

Hvidvinsbagte grøntsager med dampet fisk

af Lone Kjær 6. marts 2009
Foto Bjørn Jakobsen
Få opskriften her

TID: Ca. 20 min. + bagetid

Hvidvinsbagte grøntsager er et meget appetitligt tilbehør til dampet fisk. Vælg en hvid fast fisk, afhængig af sæson, og resultatet bliver rigtig godt.

4 gulerødder2 rødbeder2 majroer2 dl tør hvidvin2 dl fiskefond3 kviste frisk timian1 fed hvidløgSalt og peber4 stk. fast hvid fisk, 600 g - fx torsk, brosme eller kuller

Tilbehør:4 dl ris

1. Tænd ovnen på 175 grader.

2. Skræl gulerødder, rødbeder og majroer og skær dem i mundrette stykker. Fordel grøntsagerne i et ovnfast fad og hæld hvidvin og fiskefond over. Tilsæt timian og presset hvidløg og krydr med salt og peber.

3. Bag grøntsagerne i ca. 30 min.

4. Imens koges risene.

5. Tag fadet ud og læg fiskefileterne på grøntsagerne. Dæk fadet med stanniol og sæt det i ovnen igen i ca. 10 min. Servér med ris.

Energi pr. person: 490 kcal.Fordelt på: protein 30%,kulhydrat 66%, fedt 4%