fiskeboller
Aftensmad

Fiskeboller i karry med porrer og æblesalat

af Christine Bille Nielsen 19. januar 2017
Foto: Line Falck
Hvem siger, at boller i karry ikke kan være lavet af fisk? Hak din egen fars, form den til runde fiskeboller, og lad dem simre i en fyldig karrysauce. Her får du opskriften på fiskeboller i karry med porrer og æblesalat

Fiskeboller i karry med porrer og æblesalat

Tid: 25 minutter. Kogetid: 25 minutter Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE 500 g torskefilet 1 tsk. salt 1 æg 1 spsk. majsstivelse, f.eks. Maizena ca. ½ dl mælk 2 porrer  
  KARRYSAUCE 1 løg 2 spsk. smør til stegning 1-2 spsk. karry 3 spsk. hvedemel ½ l mælk salt   ÆBLESALAT 4 æbler 2 spsk. olivenolie 2 spsk. æbleeddike 1 lille bakke karse salt og friskkværnet peber   TILBEHØR 4 dl ris 1 citron   PRØV OGSÅ: Asiatisk suppe med fiskeboller  

Opskrift - sådan laver du fiskeboller i karry med porrer og æblesalat 

  1. KARRYSAUCE: Pil og hak løget fint, og steg det i smør i en gryde, til det er klart. Drys med karry og mel, og lad det stege i 1 minut under omrøring. Pisk mælken i, lidt ad gangen, med et piskeris. Lad saucen koge i 15 minutter. Blend den direkte i   gryden med en stavblender, og smag til med salt.   2. TILBEHØR: Kog risene efter anvisningen på emballagen.   3. Skær torskefileten i små tern. Blend fisk, salt, æg og majsstivelse sammen i en minihakker eller blender. Justér konsistensen med mælk, til farsen er sammenhængende, men ikke for tynd. Måske skal du ikke bruge al mælken. Form farsen til små runde boller, og læg dem i en stor pande. Rens porrer, skær dem i skiver, og drys dem over fiskebollerne. Hæld karrysaucen over. Lad  fiskebollerne simre under låg i ca. 10 minutter ved svag varme.   4. ÆBLESALAT: Skyl og halvér æblerne, og fjern kernehuset. Skær æblerne i smalle både. Rør olie, eddike og klippet karse sammen i en skål. Vend æbler og dressing sammen, og smag til med salt og peber.   5. SERVERING: Servér fiskebollerne direkte fra panden med kogte ris, æblesalat og citron skåret i både.   TIP: Du kan bruge sejfilet til fiskefarsen i stedet for torsk. Det er en del billigere.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

 

Tirsdag: Forloren hare med hvidløg og rosmarinsauce – få opskriften her

Onsdag: Grøntsagssuppe med perlebyg – få opskriften her

Torsdag: Kyllingebryst med persillesauce og lynstegte rodfrugter – få opskriften her

Fredag: Mørbradgryde med gulerodssalat og ovnstegt røsti – få opskriften her