risotto

Alle artikler om risotto

Indholdet fortsætter under annoncen

Risotto

Risotto er en klassisk italiensk ret, der traditionelt serveres som forret, primo, men også kan fungere som tilbehør fx til osso buco. Risotto er en cremet risret, og det kræves derfor, at risene brugt til risotto er velegnede. Typisk bruges arborio-ris, men grødris kan alternativt bruges, hvis du ikke kan skaffe risotto-ris. De almindelige lange ris duer ikke, da de ikke indeholder nok stivelse.

Risotto findes i mange variationer, men fremgangsmåden i en risotto er altid den samme: fedtstof smeltes og risene kommes ved. Herefter tilsættes gerne hvidvin, som skal koge helt ind, sammen med risene. Derefter hældes kogende bouillon i risene lidt ad gangen under konstant omrøring, til risene er kogt færdig, og så har du en basisrisotto.

Når du har basen, kan du variere din risotto lige efter din smag. En populær variant er at tilsætte ost og ærter til risottoen, men andre grøntsager kan også sagtens bruges, og du kan fx variere din risotto efter årstiden. Skal din risotto fungere som hovedret, kan rester af kogt hønsekød (fra samme høne som den, du kogte bouillon på, selvfølgelig) give til ekstra fyld og proteiner til risottoen.

Når nu risotto kan varieres på så mange forskellige måder, kan det være svært at beslutte sig for, hvordan man vil lave risottoen. Derfor har vi samlet en række opskrifter på risotto her, så du nemt kan finde lige den risottovariant, du foretrækker.

Risotto er en virkelig hurtig ret, og der går ikke længe, før du har fundet risene frem, til du kan sætte dig til bords med en skøn portion lun og cremet risotto.

Velbekomme!