Mad

Kylling med kokos og gurkemeje

Ugens fredagsopskrift er kylling med kokos og gurkemeje. Få opskriften her





1 kylling
olie til stegning
2 løg i både
3 fed hvidløg i tynde skiver
2 stilke bladselleri i tynde
skiver
1 spsk. hakket ingefær
1½ spsk. gurkemeje
½-1 tsk. cayennepeber
4 tomater i terninger
1 dåse kokosmælk (400 ml)
1-2 spsk. citronsaft
salt
ENDVIDERE:
1 lille bundt koriander,
plukket
TILBEHØR:
naanbrød
mangochutney
Del kyllingen i 8 stykker, og brun dem i olie i en varm stor gryde. Kom løg, hvidløg, bladselleri og ingefær i gryden, når kyllingen har taget godt med farve. Tilsæt gurkemeje, cayennepeber og tomater og derefter kokosmælk. Lad retten simre under låg i 25 minutter. Tag låget af gryden, og lad kyllingen simre i yderligere 10-15 minutter, eller til kyllingen er både gennemtilberedt og helt mør. Smag til med citron og salt.
Anret kyllingen med koriander, og servér straks med naanbrød og mangochutney.
Opskriften er til 2 personer

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER


Mandag TirsdagOnsdagTorsdag

Læs mere om: