Hovedretter

Nytårsmenu: 25 hovedretter til din nytårsmenu

Nytårsmenu: Gå all-in på maden nytårsaften. Vi giver dig her 25 rigtig gode bud på lækre hovedretter til den perfekte nytårsmenu.

Nytårsaftens traditioner

Der er nok at se til, når vi nærmer os nytårsaften. Hvordan skal der pyntes op? Hvor meget fyrværkeri skal der købes ind? Og vigtigst af alt: Hvad skal der på nytårsmenuen til forret, hovedret og dessert?

En ting er sikkert: På årets sidste dag skal den have fuld gas på alle tænkelige parametre.

Traditionerne er mange, når vi samles for at fejre nytårsaften år efter år. Nogle drikker champagne og spiser snacks til Dronningens nytårstale klokken 18. Andre venter til klokken slår midnat, før de popper champagnen, hopper ned fra stole og borde og kysser hinanden for at ønske godt nytår. Nogle kan slet ikke vente med at komme ud og skyde det nye år ind med masser af fyrværkeri, mens andre har det bedst med at stå bag vinduerne og se ud på den oplyste nattehimmel.

Også på madfronten er der mange holdninger til, hvordan man bedst fejrer nytår. For de fleste af os er nytårsmenuen nemlig noget af det vigtigste ved hele aftenen.

Nogle skal have østers sammen med champagnen til nytårstalen. Nogle kan ikke sige forret uden at sige torsk. For andre er en stor sushimenu den perfekte nytårsmenu. Og for andre igen er et kransekagetårn eller et smukt dekoreret overflødighedshorn det eneste rigtige at slutte nytårsmenuen af med.

Den perfekte nytårsmenu

Hører du til dem, der ikke har så strenge krav og traditioner op til nytårsaften – og som egentlig ikke helt ved, hvad den perfekte nytårsmenu består af – så er der godt nyt til dig! Vi har nemlig samlet en hel masse opskrifter til den perfekte nytårsmenu. Nedenfor finder du 25 fantastiske opskrifter på hovedretter, der passer perfekt ind i nytårsmenuen.

Forret og dessert skal du ikke snydes for! Vi har nemlig også samlet 25 forrygende forretter, der passer perfekt til nytårsmenuen. Find forretten herunder.

LÆS OGSÅ: Nytårsmenu: 25 flotte forretter til din nytårsmenu 

Herunder finder du 30 skønne desserter, du kan servere som kronen på værket, når årets sidste måltid skal sammensættes.

LÆS OGSÅ: 30 fantastiske nytårsdesserter og -kager 

25 hovedretter til din nytårsmenu

Find hovedretten til den perfekte nytårsmenu i listen herunder.

Confiteret torsk med kapers og citron

En skøn pocheret torsk, som kan laves på en halv time. Find opskriften her. 

Kalvemørbrad med spæde rodfrugter og svampeflødesauce

Kalvemørbrad er noget af det lækreste kød, du kan købe for penge. En ægte nytårsret! Se opskriften her. 

Unghanebryst med asparges og radiser

Radiserne giver denne nytårsret den smukkeste farve! Find opskriften her. 

Lammechops med tabouleh og bagt tomatsalat

Tilføj et strejf af Mellemøsten til din nytårsmenu med denne hovedret med tabouleh, lam, tomat og gedeost. Få opskriften her. 

Stegt laks med sauteret grønt

Den tørstegte laks er et frisk input til en skøn nytårsmenu oven på decembers fede julemad. Opskriften finder du her. 

Entrecote med pommes frites og whiskysauce

Der vil ikke være et øje tørt, hvis du serverer denne gode gamle 80’erklassiker for dine gæster som en del af nytårsmenuen. Få opskriften her.

Grillet tunbøf med bønnesalat

Bring smagen af sommer ind i din nytårsmenu ved at grille tunbøffer til gæsterne og servere dem med en sprød salat. Opskriften får du her. 

En festlig nytårsaften kræver et festligt dækket nytårsbord. Er du i tvivl om, hvordan du bedst dækker op til fest, så tag et kig her, hvor du finder inspiration til et smukt og imødekommende nytårsbord.

LÆS OGSÅ: Dæk op til nytår: 3 festlige nytårsborde 

Medaljon med lun squashsalat og kryddersmør

En majestætisk medaljon kan dine gæster kun blive glad for! Og det er jo kun nytår én gang om året, så hvorfor ikke fejre det med en lækker oksemørbrad med masser af kryddersmør? Få opskriften her. 

Langtidsstegt culotte i hvidvin

Den skal marinere i mindst fire timer og steges i fem, men vi lover, at den er ventetiden værd! Find opskriften på langtidsstegt culotte her. 

Mørbradmedaljoner og panzanellasalat med hvide bønner

Er du og dine gæster glade for svinemørbrad, så er denne hovedret perfekt til din nytårsmenu. Find opskriften her. 

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her

Ovnbagt fisk med rødbeder og fennikel

Fisk hører til en god nytårsmenu, og denne opskrift er både lækker og billig. Få den her. 

Lammefilet med jordskokker, lime og koriander

En lammefilet deler vandene, så det er en god ide at sikre sig, at alle gæster er glade for lam, før du giver dig i kast med en hovedret med lam. Er de det, er denne opskrift helt perfekt til nytårsmenuen! Find den her. 

Røget nytårstorsk

Er der en ret, der skriger nytår, så er det denne helt perfekte nytårstorsk! Få opskriften her. 

Kalveculotte med bønnesalat, timiankartofler og estragondressing

Imponer dine nytårsgæster med denne lækre rosa kalveculotte. Opskriften får du her. 

Oksemørbrad med kantarelsauce, kartoffelpuré og syltede rødløg

En ret, der i den grad er en nytårsaften værdig, er naturligvis den klassiske oksemørbrad med svampe, kartofler og syltede løg. Server den på en smuk tallerken for at fuldende udtrykket. Opskriften findes her. 

Lun laks i orangesauce

Skal nytårsmenuen holdes let og lækker, er en hovedret med laks en fantastisk ide. Få opskriften på laks med orangesauce her. 

Lammekrone med ristede kantareller

Gæsterne kan ikke andet end at blive imponerede, hvis du serverer denne skønne lammekrone og tilmed topper med ristede kantareller. Her er opskriften. 

Grillet laks med limesalt og dampede grøntsager

En smuk ret med masser af farver, der tilføjer et vietnamesisk pift til din nytårsmenu. Find opskriften her. 

Tournedos med løgtærter og rødvinsglace

Gå den franske vej med denne smukke hovedret bestående af tournedos, delikate løgtærter og en dyb rødvinsglace. Opskriften kan findes her. https://www.femina.dk/mad/hovedretter/tournedos-med-loegtaerter-og-roedvinsglace

LÆS OGSÅ: Kransekage skal der til - her får du 12 forrygende opskrifter på kransekage

Skal kransekagen serveres på en lidt sjovere måde, så prøv denne opskrift på kransekagefondue, som både kan serveres sent på natten eller som substitut for desserten!

LÆS OGSÅ: Kransekage-fondue: Et brag af en nytårsdessert!

Bagt torsk og maste kartofler med bacon

Baconen giver masser af smag til den delikate torsk, der hører sig til en klassisk nytårsmenu. Find opskriften her. 

Indbagt mørbrad med svampe, stegte kartofler og grøn salat

Prøv noget nyt og tilbered din mørbrad indbagt. Det vil helt sikkert falde i god jord! Få opskriften her. 

Laks med spinat-citron-creme

Brug birkes på en kreativ måde og tilføj dem til din bagte laksefilet. Få opskriften her.

Jomfruhummer og kartoffelsalat med rygeost og radiser

Jomfruhummer er en af de mest delikate fiskeretter, du kan servere til din nytårsmenu. Her med rygeost og radiser – what’s not to like? Opskriften findes her. 

Mørbrad med bagte rabarber og chili

Bløde, syltede rødløg giver både syre til en hovedret med mørbrad og kartofler, og så tilføjer de den smukkeste pink farve til tallerkenen. Her får du opskriften.

Bagt ørred med ristet blomkål

Ørred er en totalt undervurderet fisk, for den smager fuldstændig fantastisk og fungerer perfekt som hovedret i din nytårsmenu. Få opskriften her.

LÆS OGSÅ: Champagne-guide: Fin de rigtige bobler til nytårsaften