medaljon hovedret
Mad

Medaljon med lun squashsalat og kryddersmør

14. november 2021
Af: af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
En saftig medaljon er kærlighed på en tallerken. Smør, der smager af sommer og også lidt af bearnaise. Man kan da kun elske det!

DET SKAL DU BRUGE

  • 900 g afpudset kalve- eller oksemørbrad
  • olie til stegning
  • salt og peber
  • 100 g blødt smør
  • 1 lille håndfuld plukket estragon
  • 1 lille håndfuld plukket kørvel
  • ½ tsk. dijonsennep
  • 3 squash
  • olivenoliesaft
  • fintrevet skal af 1 økologisk citron
  • 100 g mandler, smuttede

TILBEHØR

  • kogte kartofler
  • blandet salat vendt med olie og eddike

Opskrift - sådan laver du medaljon med lun squashsalat og kryddersmør

  1. Del mørbraden i 6 pæne bøffer, pensl dem med en smule olie, og gril dem på en varm grill eller grillpande. Krydr dem med salt og peber. Rør imens smørret med hakkede krydderurter, og smag til med sennep.
  2. Skær squashen i aflange skiver, pensl dem med olivenolie, og gril dem på en varm grill eller grillpande. Vend de grillede squash med citronskal, citronsaft og grofthakkede, smuttede mandler. Krydr med salt.
  3. Servér straks medaljonerne med kryddersmør, squashsalat, kartofler og blandet salat.

Læs mere om:

Læs også