Hovedretter

Citronstegt hvilling med perleotto

4 personer Det skal du bruge: Hvillinge- eller kulmulefilet, ca 600 g2 skiver brød2 citroner4 spsk hakket persille60 g smørSalt og peber2 porrer1

4 personer

Det skal du bruge:
Hvillinge- eller kulmulefilet, ca 600 g
2 skiver brød
2 citroner
4 spsk hakket persille
60 g smør
Salt og peber
2 porrer
1 squash
2 skalotteløg
350 g perlebyg
9 dl bouillon (2 terninger opløst i 9 dl kogende vand)

Sådan gør du:

Tilberedningstid: Ca.30 minutter

1. Tænd ovnen på 225 grader. Kog vand til bouillonen. Læg fileterne i et ovnfast fad og krydr med salt og peber.

2. Hak skalotteløg og steg det i ¼ af smørret ved middel varme. Kom perlebyg ved, varm det igennem og tilsæt bouillon.

3. Lad perlebyggen simre under jævnlig omrøring i 15 min.

4. Hak eller smuldr brødet og bland med revet citronskal fra 2 citroner og hakket persille. Gem lidt revet citronskal til pynt.

5. Drys fisken med brødkrumme blandingen. Fordel halvdelen af smørret i små klatter hen over fisken. Bag fisken ca. 10 min. til den er fast og brødkrummen gylden og sprød.

6. Rens og snit porrerne i tynde skiver. Skyl squashen og skær den i små tern. Steg porrer og squash 3-4 minutter i resten af smørret på middel varme.

7. Kom grønsagerne i perle'ottoen og kog ca. 2 minutter til perlebyggen er aldente (dvs stadigvæk har lidt bid).

8. Smag perle'ottoen til med salt og peber. Drys med revet citronskal og server 'ottoen til fisken. Skær citronerne i både og server til.

Få opskriften og alle de friske råvarer leveret til døren fra RetNemt.dk. Læs mere om madplaner og måltidskasser.

Læs mere om: