Desserter

Kirsebær med dyp

10. august 2015
af Julie Hey
Foto: Bjørn Jakobsen
Perfekte som snacks til dine middagsgæster

Til 4-6 personer

TID: 15 MIN.

Ingredienser:

24 kirsebær med stilk

24 hasselnøddekerner, uden hinde

75-100 g hvid chokolade

Evt. frysetørret bærpulver eller hakkede nødder

Fremgangsmåde:

Lav forsigtigt et snit i kirsebærrets bund og vip stenen ud. Forsøg at bevare stilken på kirsebærret. 

Kom ½-1 ristet hasselnød ind i kirsebærret i stedet for stenen. 

Smelt den hvide chokolade over et vandbad. Dyp kirsebærrenes bund i chokoladen og drys evt. med frysetørret bærpulver eller hakkede nødder.

Sæt dem på et stykke bagepapir og lad dem tørre. Serveres til kaffen eller til et lille glas kirsebærvin.