Aftensmad

Hakkebøffer med koriandersmør og maste kartofler

af Louisa Lorang 16. marts 2022
Foto: Anders Schønnemann
Ugens torsdagsopskrift er hakkebøffer med koriandersmør og maste kartofler. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 35 min

INGREDIENSER

  • 600 g små kartofler
  • olivenolie
  • salt
  • lidt paprika

Koriandersmør

  • 50 g blødt smør
  • 1 tsk. dijonsennep
  • ¼ dl finthakket koriander
  • salt

Hakkebøffer

  • 400 g hakket oksekød
  • olie til stegning
  • salt og peber

Tilbehør

  • salat
  • olie og eddike

1. Skrub kartoflerne, og kog dem i rigeligt saltet vand, til de er møre. Dræn vandet fra dem, og kom dem på en bageplade. Mas dem let åbne med en gaffel eller fingrene, og dryp med olie, salt og paprika. Bag dem ved 220° i en varm ovn i ca. 15 minutter, til de er gyldne og lækre. Gerne under grillen de sidste par minutter. 2. Rør imens smørret med sennep og koriander. Smag til med salt, og sæt smørret koldt. Form 2-4 hakkebøffer, og steg dem i olie på en varm pande. 3. Servér hakkebøffer med maste kartofler, koriandersmør og en skøn salat med olie og eddike. TIP: Du kan erstatte koriander med persille eller estragon, hvis du har mere lyst til det. Få indkøbslisten til hele ugen her UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Asian hot suppe med kylling og spidskål - Få opskriften her Tirsdag: Tærte med kartofler, asparges og gedeost - Få opskriften her Onsdag: Hot svin i wrap- Få opskriften her Fredag: Rugmelsstegt makrel med brunet smør - Få opskriften her