Familieliv
4. maj 2015

Stop skrækhistorierne - og lad mig glæde mig til at blive mor!

Førstegangsgravide Marie Carsten Pedersen er træt af, at andre forældre bombarderer hende med skrækhistorier om livet med børn. Hun vil gerne have lov at danne sin egen mening først – og ikke mindst glæde sig over sin graviditet.
Af: af Anne Romanelli


Mest læste artikler på MAMA.dk

Psykolog: Skældud skader - gør dette i stedet!16 babytegn der styrker dit barns sprogDe sjoveste mor-citater

- Jeg er gravid - og det er en rigtig dårlig idé, hvis jeg skal tro mine jævnaldrende med børn.

Sådan indleder den førstegangsgravide Marie Carsten Pedersen sin kronik i Politiken. En kronik, hun har skrevet, fordi hun er træt af alle de advarsler og skrækhistorier om børn, som hun har fået smidt i hovedet af andre forældre, lige siden hun annoncerede sin graviditet.

- 'Det er jo sindssygt hårdt', er standardoverskriften, når andre unge forældre, som regel uopfordret, går i gang med at dele deres egne erfaringer med os. Efter introduktionen kan monologen folde sig ud over en uendelig række gener, der er forbundet med at være en familie. Søvnmangel er en klassiker. Udmattelse i det hele taget. Stress, som vi aldrig har oplevet det før. Afsavn af alle slags, fra sex og socialt liv til faglige udfordringer og generel hjernegymnastik på voksenniveau. Vores ægteskab kommer til at lide under det, det samme gør vores økonomi og vores personlige hygiejne, skriver hun bl.a.

Hvor er glæden ved at have børn?

Marie Carsten Pedersen undrer sig over, at der ikke er større fokus på glæden ved at have børn, og den kærlighed, de vækker i forældrene.

- Der er lysglimt, lader det til. 'Man elsker dem jo alligevel' bliver ofte bundet i halen på beklagelserne - men det er godt nok sjældent, at jeg får lov at skimte dem gennem ærtesuppen af bøvl, besværligheder og hvileløse nætter. Overordnet ligger det i tonen, at hvis bare de andre havde vidst, hvad de gik ind til ... ja, hvad så, egentlig? Så ville de aldrig have fået børn? Den hører man alligevel ikke, men for en vordende mor og far er det umuligt ikke at forestille sig, at det er det, der er den egentlige pointe, understreger hun og tilføjer:

- Lige nu, mens alt er uvist for mig, vil jeg meget gerne være fri for den ensidige negative tæppebombning. Jeg beder ikke om sukkerovertræk på det hele. Bare om en slags balance i tingene. For det er da ikke helt naivt af mig at tænke, at de positive også findes og fylder en hel del hos jer - er det?

Skrækhistorier om børn giver bare bekymringer

Hun forklarer, at det negative fokus blot giver anledning til større bekymringer - selvom det måske ikke er intentionen:

- Jeg har prøvet at opfatte de mange advarsler som gode råd, jeg kunne tage med mig til den dag, de blev aktuelle. Men det virker ikke. For de gode råd er bare ikke gode lige nu. Det giver mig p.t. intet andet end bekymringer at få at vide, at det er svært at finde institutionsplads på Vesterbro, eller at graviditeten med barn nummer to bliver meget hårdere end nummer et. På den måde virker det problemspækkede billede af forældreskabet præcis lige så negativt, som skønmaleriet om den perfekte familie gør. Det er ren gift i systemet, når man står over for en stor og endnu udefineret opgave, som det at blive forældre.

En trend at tale om det hårde forældreliv

Marie Carsten Pedersen mener, at det nærmest er blevet en trend at tale om, hvor hårdt livet som forælder er:

- Det er også et image at være 'den dårlige mor'. Det siger noget om, at du er stærk i modgang, og at du holder fast i dig selv i modsætning til de mødre, der opgiver deres identitet, i det øjeblik celledelingen sker.

Hun tvivler ikke på, at det er hårdt, men opfordrer samtidig andre forældre til at have et større filter, når de fortæller om deres trængsler.

- De har garanteret alle sammen ret. Det virker fuldkommen sandsynligt på mig, at det er hårdt at have børn. Og derfor vil jeg simpelthen så gerne have lov at glæde mig. Jeg vil gerne være fri for at få bekymringer, der endnu ikke er mine, påduttet mig. Jeg vil gerne have lov at se mit barn for første gang uden at betragte ham gennem et filter af andres dårlige erfaringer. Jeg er klar over, at det er en egoistisk udmelding, jeg her kommer med. Men på den anden side: Er det ikke også egoistisk at være så optaget af sit eget behov for at læsse af, at man ikke ænser, hvordan det påvirker den person, man læsser af på?, spørger hun.

Læs mere om:

Læs også