fastelavn

Alle artikler om fastelavn

Indholdet fortsætter under annoncen

Fastelavn er mit navn...

Vi kender jo alle børnesangen om fastelavn, og vi er også udmærket klar over, at den næste linje handler om de fastelavnsboller, vi så gerne spiser til fastelavn. Selvom vi voksne for længst er holdt op med at klæde os ud til fastelavn og nok heller ikke har slået katten af tønden de sidste par år, så ville vi nødig undvære fastelavnsbollerne til fastelavn.

Fastelavn er en kristen tradition, der markerer fastens begyndelse. Fastelavn ligger altid syv uger før påske, og ifølge kristen tradition skulle man altså faste i de syv uger. Fasten og fejringen af fastelavn stammer tilbage fra før reformationen i 1500-tallet, hvor den katolske kirke opfordrede til faste. I den danske folkekirke i dag er der dog ikke tradition for at faste, men derfor kan vi jo godt fejre fastelavn alligevel.

I dag er fejringen af fastelavn mest forbeholdt børnene, der klæder sig ud, slår katten af tønden og får fastelavnsris med små slikposer og pynt på. Men tidligere var det faktisk også de voksne, der klædte sig ud til fastelavn, og festlighederne har også været noget vildere, end de er i dag. Vi kan jo alle nok gætte, hvorfor det hedder at slå katten af tønden...

Traditionen med at spise fastelavnsboller til fastelavn stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor hvide tirsdag, der var den sidste dag, inden fasten begyndte om onsdagen, var den sidste dag i lang tid, hvor man spiste hvidt brød - og det hvide brød var altså fastelavnsbollerne. Fastelavnsbollerne i middelalderen har nok ikke være så pyntede, som de for det meste er i dag, hvor der som minimum skal være enten glasur på eller creme eller flødeskum i fastelavnsbollerne - og helst lidt af det hele.

Nu du nu skal fejre fastelavn, har vi gjort det nemt for dig og samlet vores bedst opskrifter til fastelavn til dig lige her.

God fastelavn!