Desserter

Fastelavns-boller med remonce og syltetøj

"Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have..." - Her får du en opskrift på nogle dejlige bløde og søde fastelavnsboller







(12 stk. fastelavnsboller)
40 g gær
1 dl lun økologisk sødmælk
½ tsk. salt
25 g rørsukker
100 g smeltet smør
1 æg
250-300 g hvedemel

FYLD:
125 g blødt smør
80 g sukker
1 stk. kardemomme
30 g finthakkede pistacienødder

PYNT:
1 sammenpisket æg
4 spsk. hindbærsyltetøj
4 spsk. abrikossyltetøj
30 g mandelflager

Smuldr gæren ned i den lune mælk, tilsæt salt og sukker, og rør godt. Bland smør og æg i dejen, tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, og rør/ælt, til dejen helt glat. Lad dejen hæve et lunt sted i 15 minutter.
Tilbered fyldet imens: Rør smørret med sukker og kardemomme, tilsæt pistacienødderne, og sæt det til side. Rul dejen ud til en plade på 30 x 30 cm på et meldrysset bord. Fordel fyldet på, og skær den ud i 12 firkanter. Fold hver firkant som en konvolut, og læg den på en bageplade med bagepapir med lukningen nedad. Lad dem hæve i 30 minutter. Tryk med tommeltotten en fordybning midt i fastelavnsbollen, pensl med æg, kom syltetøj i fordybningen, og pynt med mandelflager. Bag fastelavnsbollerne i en 200° varm ovn i 10-15 minutter, til de er gyldne.

Prøv også: Fastelavnsboller med hjemmelavet vaniljecreme, marmelade og flødeskum

Læs mere om: