Sundhed

Så mange danskere vil gøre MFR-vaccinen lovpligtig

13. april 2015
af Anne Romanelli
Foto: Pantherstock
Et markant flertal af danskerne ønsker at gøre vaccination mod mæslinger lovpligtig. Det viser en ny rundspørge, som Epinion har lavet for DR Nyheder.

Mest læste artikler på MAMA.dk

Psykolog: Skældud skader - gør dette i stedet! 16 babytegn der styrker dit barns sprog De sjoveste mor-citater

Mindst 95 procent af landets børn skal ifølge Statens Serum Institut være vaccinerede mod mæslinger med den såkaldte MFR-vaccine, hvis man vil eliminere risikoen for en stor mæslingeepidemi.

Men som tingene er i dag, er det blot 90 procent af de danske forældre, der lader deres børn vaccinere med MFR1-vaccinen og 87 procent, der tager imod tilbuddet om MFR2-vaccinen.

- Vi har et alt for lavt niveau af danskere, der er vaccineret mod mæslinger, røde hunde og fåresyge. Vi er simpelthen nødt til at få et højere beskyttelsesniveau. Når de danske myndigheder slår alarm, skyldes det, at der er en national målsætning om, at mindst 95 procent af hver børneårgang tager imod den gratis MFR-vaccine fra børnevaccinationsprogrammet, siger Palle Valentiner-Branth, der er afdelingslæge på Statens Serum Institut.

3 ud af 4 vil gøre MFR-vaccine lovpligtig

Han møder da også opbakning fra størstedelen af danskerne, viser en ny rundspørge, som Epinion har foretaget for DR Nyheder.

Rundspørgen afslører, at et markant flertal nu ligefrem ønsker at gøre vaccinen lovpligtig.

75 procent af de adspurgte er således helt eller delvist enige i, at der bør være vaccinationspligt, mens kun 12 procent er direkte imod. De resterende svarer, de hverken er enige eller uenige, 'ved ikke' eller ikke ønsker at svare.

Om Epinions rundspørge

Undersøgelsen er lavet i perioden 13.-21. marts 2015 blandt 1.046 repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.

Spørgsmål og svar var følgende:

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: 'Der bør være vaccinationspligt i Danmark, således at alle forældre har pligt til at lade deres børn vaccinere med MFR-vaccinen'?.

  • Helt enig: 42 %
  • Delvist enig: 33 %
  • Hverken enig eller uenig: 9 %
  • Delvist uenig: 6 %
  • Helt uenig: 7 %
  • Ved ikke: 3 %
  • Ønsker ikke at svare: 0 %

Læs også:Eksperter i oprør: Flere undlader at vaccinere deres børnMæslingeundbrud: Det gør du, hvis dit barn (endnu) ikke er vaccineretVi grundlægger kroniske sygdomme som småRøde hunde, mæslinger, polio - skal dit barn vaccineres?Sådan slipper du for syge børnBørnesygdomme A-Å - leksikon over barnets sygdomme