Kyllingetærter
Hovedretter

Kyllingetærter

Nemme kyllingetærter, der passer perfekt til singlen

 

Kyllingetærter - frysevenlige og perfekte til singlen (Ca. 6 stk. Tid: 40 min.)

Ingredienser
1 broccoli, 500 g
8 skiver bacon, 125 g
150 g kyllingekød, kogt eller stegt
6 tærteforme, diam. 11 cm
Smør
1 rulle tærtedej
Evt. rosiner, kerner og fromage frais

Fyld til kyllingetærter:
3 æg
3 spsk creme fraiche
3 spsk neutral flødeost
1 dl sødmælk
½-1 spsk kværnet karry
30 g revet emmentaler
Salt, peber

LÆS MERE: Var disse kyllingetærter gode? Få mere inspiration til aftensmaden; 5 skønne opskrifter med kylling til hverdagen

Fremgangsmåde til kyllingetærter
Tænd ovnen på 200 grader.

Skær broccolien i små buketter.

Skær baconskiverne i strimler og rist dem sprøde på en tør pande. Tilsæt broccolien og vend med baconen i
1 min.

Tag halvdelen af broccoli/baconfyldet fra til salaten, og kom kyllingekødet skåret i mindre stykker på panden til resten.

Pisk æggene sammen og bland de øvrige ingredienser til fyldet i.

Smør et par små tærteforme med smør og beklæd dem med dej. Prik dejen med en gaffel og fordel kyllinge/broccolifyldet i. Hæld æggeblandingen over og bag dine kyllingetærter i ovnen i ca. 25 min.

Vend resten af bacon/broccolibuketterne med rosiner og kerner og evt. lidt fromage frais og servér som salat til de varme tærter.

LÆS MERE: Tærter er gode til at få tømt ud i køleskabet, her kan du finde opskrifter på forskellige tærter, så går restmaden ikke til spilde

Hvad synes du om denne opskrift på kyllingetærter?
Giv et antal stjerner oppe i hjørnet, eller skriv din kommentar nederst.

 

Læs mere om: