https://imgix.femina.dk/media/d564554699f64e948332a5d634786be6.jpg
Mad

Tournedos med sellerimos og trøffelolie

5. november 2010
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Kombinationen billig basisvare, selleri, og dyr luksusvare, trøffel, er lidt fræk. Trøfler er dyre, og du får meget trøffelsmag med en god trøffelolie. Husk på, at smagen er gennemtrængende, så få dryp er rigeligt







(hovedret til 2 personer)
2 oksebøffer eller tournedos af kalv eller okse
salt og kværnet peber
ca. 150 g blandede svampe
lidt olie/smør til stegning
1 håndfuld hakket persille
MOS:
½ selleri
lidt af kogevandet
½ dl fløde 9 %
15 g smør
salt og peber
Skræl sellerien, og skær den i små terninger. Kog dem helt møre i vand i ca. 25 minutter.
Rens svampene, og skær dem i skiver. Steg dem gyldne på panden i olie eller smør. Hold dem varme, og krydr med salt og peber. Vend persillen i til sidst.
Dup kødet tørt, og krydr med kværnet peber og lidt salt. Steg det på en meget varm pande. Tournedoser steges først på baconkanten og derefter i 4-5 minutter på hver side, og bøffer i 2 minutter.
Hæld vandet fra sellerien (gem det), og mós godt med gaffel eller piskeris. Rør lidt af væden, og fløden i, til konsistensen er tilpas. Brun smørret, og rør det i. Smag til med salt og peber. Anret bøfferne oven på mosen, og top svampe op ovenpå. Dryp lidt trøffelolie over mosen, men husk: Kun lidt.

RELEVANTE LINKS

https://imgix.femina.dk/legacy/media/d98aecdc759b42d6a5fa55be920e2f57.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/f959ca3b16574ac5a1362eabdee5e12f.jpg

Læs også