https://imgix.femina.dk/media/f62f672204064b85b1137bed82ed6d20.jpg
Mad

Sønderjysk snysk med røget forel

7. juli 2010
af Julie Hey
Foto: Bjørn Jakobsen
Denne indbydende ret blev jeg inspireret til at lave under en tur til Sønderjylland. To passionerede ildsjæle og kokke fra Fakkelgården indviede mig i deres hemmelighed bag den sønderjyske specialitet snysk. Bag det helt fantastiske ord gemmer der sig en herlighed, som du kan lave din helt egen version af alt efter årstidens udvalg af grønt.

TID: 25 min.

Til 4 personer

Pørv også:

Blå kartoffelsalat med frisk tunJordbærsalatHindbær- og valnøddesalat med fetaSpidskålssalat med gorgonzola, valnødder og blåbærHindbær/
yoghurt-is

Snysk:
100 g grønne bønner
2 gulerødder
8 grønne asparges
50 g smør
50 g mel
3-4 dl sødmælk
1 tsk revet muskatnød
Rosa peber

Desuden:
4 røgede foreller (400 gram)
8 radiser
1 bundt brøndkarse
Friskkværnet peber

Nip bønnerne, skræl gulerødderne og skær det nederste af aspargesene.

Skær alle grøntsagerne i terninger og kom det hele i en skål.

Smelt smørret i en gryde, drys mel i og rør det let sammen.

Tilsæt sødmælk og lad det koge op.

Spæd evt. til med lidt kogende vand, hvis saucen bliver for tyk og klæbrig.

Smag saucen til med revet muskatnød, salt og peber.

Hæld grøntsagsterningerne i saucen og varm den igennem i 1-2 minutter.

Anret lidt snysk på hver tallerken og læg en røget forel over.

Rens radiserne og skær dem i skiver på langs.

Pynt forellerne med radiser, brøndkarse og kværnet peber.

Læs også