
Mad
Socca-pizza med ærte-feta-creme
8. juni 2017af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Socca er et sydfransk fladbrød, der tilberedes med kikærtemel.Jeg er vild med at toppe brødene som pizza med en lækker ærte-feta-creme og ekstra grønt. Supplér evt. med sprødstegt serranoskinke eller bacon. Her får du opskriften på socca-pizza med ærte-feta-creme
Socca-pizza med ærte-feta-creme
Tid: 25 minutter. Ovntid: 20 minutter Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE 2 dl kikærtemel 2 dl vand 2 spsk. olivenolie + lidt til stegning 1 tsk. salt ÆRTE-FETA-CREME 150 g frosne ærter + 50 g til pynt 150 g blød feta, f.eks. Puck fra Arla 1 spsk. citronsaft TIL SERVERING ærteskud ½ bundt radiser PRØV OGSÅ: Pizza med ricotta og parmaskinke
Opskrift - sådan laver du socca-pizza med ærte-feta-creme
1. Pisk kikærtemel, vand, olivenolie og salt grundigt sammen, til der ingen klumper er i dejen – brug evt. en stavblender, hvis du har svært ved at få dejen helt jævn. Lad derefter dejen stå i 15 minutter. Tænd ovnen på 200°. 2. ÆRTE-FETA-CREME: Giv ærterne et hurtigt opkog, så de tør op. Brug en stavblender og blend feta og ærter sammen. Smag cremen til med citronsaft, salt og peber. 3. Opvarm olie på en mellemstor pande, der kan tåle at komme i ovnen. Hæld halvdelen af socca-dejen på panden, vend den rundt, så dejen fordeler sig let op ad kanterne, og sæt så panden i ovnen. Bag socca’en i 10 minutter, indtil den er gylden og kanterne sprøde. Flip socca’en forsigtigt ud af panden, og gentag processen med den sidste halvdel dej. Top socca-brødene med ærte-feta-creme, ærter, ærteskud og radiser skåret i tynde skiver. Servér straks. TIP: Kikærtemel er en alsidig og sund ingrediens. Find det i større supermarkeder og hos mellemøstlige købmænd.Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Sort bønnesuppe med paprika og nachos – Få opskriften her
Tirsdag: Grøn salat med varmrøget laks og dilddressing – Få opskriften her
Torsdag: Sprøde kyllingelår med auberginefritter og raita-dip – Få opskriften her
Fredag: Aubergine-lasagne med kødsauce og mozzarella – Få opskriften her