Salat med kyllingenuggets og dijon-dressing
Mad

Salat med kyllingenuggets og dijon-dressing

27. februar 2020
af Camilla Biesbjerg Markussen
foto Columbus Leth
Er der børn med til bords, kan de sprøde kyllingenuggets, salat og dressing serveres i hver sin skål, så man selv kan blande sin egen portion. Her får du opskriften på salat med kyllingenuggets og dijon-dressing.
4 personer

DET SKAL DU BRUGE:

  • 1 romainesalat
  • 50 g frisk babyspinat
  • 50 g semidried tomater i olie (f.eks. semidried cherrytomater)
  • 50 g parmesan
  • 1 bakke karse

KYLLINGENUGGETS:

  • 600 g kyllingeinderfilet
  • ½ dl vand
  • ½ dl olivenolie
  • 1 dl hvedemel
  • 1 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 1 spsk. brun farin
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • ½ tsk. chilipulver
  • Salt og peber
  • 2½ dl pankorasp
  • 1 dl olivenolie til stegning

DIJON-DRESSING

  • 150 g mayonnaise
  • 25 g dijonsennep
  • 20 g flydende honning
  • Salt og peber

Opskrift - sådan laver du salat med kyllingenuggets og dijon-dressing

  1. KYLLINGENUGGETS: Skær kyllingeinderfileterne i halve. Rør vand, olie, mel, tomatpuré, farin og krydderier sammen i en skål, og vend kyllingestykkerne rundt i marinaden. Lad dem marinere i skålen i mindst 1 time.
  2. Hæld pankoraspen i en skål. Tag kyllingestykkerne op af marinaden, og vend dem i raspen én ad gangen, så de er helt dækkede.
  3. Opvarm en dyb pande med olie, og steg de panerede kyllingestykker på panden i 3-5 minutter på hver side, til kødet er gennemstegt.
  4. DIJON-DRESSING: Rør mayonnaise, sennep og honning sammen i en skål til en cremet dressing, og smag til med salt og peber.
  5. SERVERING: Skyl og afdryp salat og babyspinat, og skær salaten i grove stykker. Vend salat, spinat og soltørrede tomater sammen med lidt af dressingen, og anret den i en serveringsskål.
  6. Skær de sprøde kyllingenuggets i halve, fordel dem over salaten sammen med friskhøvlet parmesan og klippet karse. Servér resten af dressingen i en skål.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også