https://imgix.femina.dk/media/cf7cc32c0ff3442bba4cb9ea162f8136.jpg
Mad

Rodfrugtsuppe med porrefritter

13. november 2009
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Denne lækre rodfrugtsuppe er lavet på fløde. Retten er stadig sund, men fløden kan naturligvis undlades for en lettere udgave

Opskrift på rodfrugtsuppe med porrefritter

4 personer

1-2 kartofler
1 gulerod
½ rodselleri
1 porre
2 fed hvidløg
2 spsk. olie
1 kvist/dusk timian
1 liter grøntsags- eller hønsebouillon
1½ dl piskefløde eller fløde 9 %
evt. citronsaft
evt. hakket persille
olie
1 spsk. finthakket rosmarin

Tilbehør:
Godt brød

Skræl alle grøntsagerne, og skær dem i små terninger. Tag den hvide del af porren fra til pynt, og skær resten i ringe. Svits det hele i olien, uden at det tager farve. Hæld bouillon og timian over, og kog i ½ time. Fjern timianstilkene, og blend suppen. Kom fløde i, og justér evt. suppens konsistens med mere bouillon. Smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft Suppen kan også tilsættes en håndfuld hakket persille til sidst. Snit porrens hvide del i tynde ringe. Fritér dem i lidt olie, drys med hakket rosmarin, og læg dem på køkkenrulle. Drys dem over suppen sammen med en tynd stribe olivenolie.

Se også:

Opskrift på suppe af græskar

Minestrone-suppe

Kyllingesuppe

Læs også