Nudler med asiatiske kødboller
Mad

Nudler med asiatiske kødboller

6. februar 2020
af Emma Martiny
foto Winnie Methmann.
Denne nudelret har den lækreste sauce af kokosmælk, peanutbutter og panangkarry. Kan du ikke få fingrene i panangkarrypasta, kan du bruge rød eller grøn karrypasta i stedet. Her får du opskriften på nudler med asiatiske kødboller.
4 personer

DET SKAL DU BRUGE:

  • 400 g hakket svinekød
  • 2½ cm frisk ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. panangkarrypasta
  • 2 spsk. fiskesauce
  • Kokosolie til stegning

SAUCE:

  • 2 fed hvidløg
  • Kokosolie til stegning
  • 2 tsk. panangkarrypasta
  • 5 tørrede kaffir-limeblade
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 spsk. peanutbutter
  • ½ limefrugt
  • 2 spsk. fiskesauce

NUDLER OG GRØNT:

  • 300 g nudler
  • 1 broccoli
  • 1 håndfuld thaibasilikum

Opskrift - sådan laver du nudler med asiatiske kødboller:

Læg hakket svinekød i en skål. Skræl og riv ingefær fint, og pil og riv hvidløg. Rør kødet sammen med ingefær, hvidløg, karrypasta og fiskesauce. Form små kødboller af farsen, og steg dem i olie på en pande, til de er gyldne på alle sider. Tag kødbollerne af panden.Sauce: Pil og riv hvidløg, og steg dem i olie på en pande. Tilsæt karrypasta, kaffir-limeblade, kokosmælk og peanutbutter, og bring saucen i kog. Smag til med limesaft og fiskesauce.Nudler og grønt: Rens broccoli, og skær den i lange stængler. Vend dem i saucen sammen med kødbollerne. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og vend dem i saucen. Pynt til sidst med thaibasilikum, og servér.

Få indkøbslisten til hele ugen her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også