
Nem tærte med bær og nødder
25. februar 2017En tærte behøver på ingen måde at være et tidskrævende projekt. Som altid viser Julie Hey, hvor nemt du kan sætte lækkerier på bordet - her er hemmeligheden bær fra fryseren og en god købedej. Du kan selvfølgelig også lave din egen mørdej til tærtebunden. Opskriften her rækker til 6 personer og tager 20 minutter + bagetid.
Det skal du bruge:
300 g frosne blandede bær
1 portion mørdej el. tærtedej
75 g smør
75 g sukker
1 stort æg, str. L/XL
75 g nødder, blendede
1 spsk. kartoffelmel
Flormelis
LÆS OGSÅ: Prøv også at bage denne lækre tærte med karamelliserede æbler
Sådan gør du:
Lad bærrene tø op i en sigte over en skål. Tænd ovnen på 180°. Kom dejen i formen, prik den og forbag i 15 min. Afkøl dejen i
formen, evt. i fryseren, i 1 time. Pisk smøret sammen med sukkeret og tilsæt æg. Vend de
blendede nødder i massen og fordel den på tærtebunden. Vend de drænede bær med kartoffelmelet og 1 spsk. flormelis. Fordel bærrene på kagen og bag den
i ovnen i ca. 35-40 min.
Lad tærten køle af på køkkenbordet og drys med flormelis lige inden servering. Smager skønt med cremefraiche til.