laks
Mad

Laksebidder med spicy dressing og lynstegte grøntsager

21. marts 2022
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
I denne uge skruer vi op for det sunde med masser af grøntsager i hverdagsmaden. Her får du opskriften på laksebidder med spicy dressing og lynstegte grøntsager
4 personer

INGREDIENSER

  • 600 g laks uden skind
  • salt og friskkværnet peber
  • olie til stegning

SPICY DRESSING

  • 2 spsk. sesamolie
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1 lille frisk rød chili
  • saft af 1 limefrugt

LYNSTEGTE GRØNTSAGER

  • 150 g sugarsnaps
  • 125 g minimajs
  • 1 squash
  • 1 orange peberfrugt
  • 4 forårsløg
  • 2 spsk. sesamolie til stegning

Hvis det skal gå ekstra hurtigt, kan du bruge en pose frosne grøntsager i stedet for selv at rense og snitte.

Opskrift - sådan laver du laksebidder med spicy dressing og lynstegte grøntsager

1. Skær laksen i stykker på 3 x 5 cm. Krydr med salt og peber. Varm en pande op med lidt olie, og steg laksestykkerne på alle sider ved høj varme. Skru ned, og lad dem småstege i ca. 2 minutter, til de er gennemstegte uden at være tørre.

2. Spicy dressing: Rør en dressing af sesamolie og fiskesauce. Skræl og riv ingefær fint. Rens chilien, og skær den i tynde skiver. Rør ingefær, chili og limesaft i dressingen.

3. Lynstegte grøntsager: Skyl sugarsnaps, og skær dem i skiver på skrå. Skyl minimajs, og skær dem i mindre stykker. Skyl squash og peberfrugt, og skær dem i tynde strimler. Rens forårsløg, og skær dem i skiver på skrå. Varm en pande eller en wok op med sesamolie, og steg grøntsagerne godt på alle sider. Tag dem fra varmen, og tilsæt halvdelen af den spicy dressing. Servér grøntsagerne med laks ovenpå, og dryp med resten af dressingen.

Læs også